Billeder:


Et kort rids af kirkens historie
Den første sten til den nuværende Dalby Kirke blev nedlagt i grundvolden den 24. april 1872. Halvandet år senere, den 12. oktober 1873, blev kirken indviet, så sognepræst M. Mørk Hansen som den første kunne prædike ud i det nye, lyse kirkerum.
Men det er ikke første gang, at det åbne landskab mellem Dalby og Vonsild har lagt jord til en kirke. Den første præst, man kender til i Dalby, var således Reimarius, der prædikede i sognet allerede i årene omkring 1070. Man ved ikke præcis, hvor den første kirke lå, men formentlig på samme sted som den nuværende. Det er også sandsynligt, at der var tale om en trækirke ligesom mange andre steder i Danmark på den tid.


Til gengæld er det sikkert, at den kirke, der i 1872 blev revet ned for at give plads til den nuværende bygning, lå præcis på samme sted som kirken i dag. Den gamle kirke stod formodentlig færdig omkring år 1300 og havde massive, bare mure, små vinduer og et kirkerum på cirka samme størrelse som det nuværende. Når man ved det så sikkert, skyldes det, at den ansvarlige arkitekt bag den nye kirke L.A. Winstrup tegnede den gamle kirke, inden han rev den ned.
Dele af det gamle murværk af munkesten kan i dag ses på nordsiden af kirketårnet. Ligeledes stammer den indvendige del af det nuværende våbenhus fra den gamle kirke. Resten af kirken blev nyopført op til indvielsen i 1873. Døbefonten fra 1200-taller er bevaret, sammen med korbuekrucifikset fra omkring år 1500, kirkesølvet fra 1600-tallet, kirkeklokken fra 1756 og den gamle trætavle til minde om kvægpesten, der hærgede sognet i 1745, kan ses i våbenhuset.
Den nuværende kirke blev opført af kongelig bygningsinspektør L.A. Winstrup, der også ombyggede og nyopførte andre kirker i omegnen, samt Kolding Rådhus. Kirken er bygget af røde mursten på en solid granitsokkel og er opført i det, der populært kaldes stilforvirringens tid, hvor arkitekterne lod sig inspirere af forskellige historiske stilarter. I Dalby Kirke er det fortrinsvis romansk og gotisk stil, der er forbilledet.

Kirkens specielle lys falder fra hver side af skibet ind gennem tre store trefoldighedsvinduer, som hver især symboliserer Faderen, Sønnen og Helligånden.
Siden indvielsen i 1873 er der lavet forskellige fornyelser og ændringer. Et orgel kom til i 1911, lysekronerne blev givet som gave fra mennesker i sognet over en årrække, og alteret blev udskiftet i 1958. I 1971 fik kirken sin første gennemgribende renovering, og i de sidste to årtier af det forgangne århundrede fik kirken nyt orgel og nye messehageler. Endelig blev kirken nyistandsat i 1998-99, hvor den fik sine nuværende varme farver.
Dalby Kirke fik for første gang sin egen præst i 1986, da sognet blev selvstændigt og dermed forlod det gamle Vonsild-Dalby Pastorat. Den første præst Ruth Østergaard Poulsen virkede fra 1986-2000. Nuværende præst Jens Christian Bach Iversen tiltrådte nytår 2001.

Alteret

Det stjerneformede trægulv foran alteret, der symboliserer
Betlehemsstjernen, har en ganske særlig historie. Det blev
nemlig genopdaget ved restaureringen i 1998-99, da
tæppet foran alteret blev fjernet. Gulvet blev oprindeligt
udtænkt af kirkens arkitekt L.A. Winstrup, som lod sig
inspirere af dekorationer af møbler og paneler og overførte
ideer herfra til gulvbelægningen.





Selve granitalteret og den smukke glasmosaik, der
forestiller Kristi Himmelfart, Jesus omgivet af sin moder og
de 11 apostle, er udført af den københavnske maler Johan
Thomas Skovgaard og blev taget i brug i 1958.
















Stenene til alteret er i sig selv en historie værd. De er
gamle bordursten, der i mange år lå som fortovssten inde i
Kolding by, inden de blev udskiftet og overdraget til Dalby
Kirke til kostpris.










Alterkalken


Sammen med den tilhørende disk gemmer alterkalken på
en af kirkens mest dramatiske historier.

Altersølvet blev taget i brug i 1680, men blev i 1880
stjålet ved et inbrud i kirken. 10 år senere meddelte
præsten ved Horsens Tugthus, at en fange over for en
medfange havde nævnt, at han havde nedgravet en
alterkalk på en mark meget tæt ved Kolding. Man kom dog ikke
videre med sagen.

Først da to piger fandt foden af kalken i
Dyrehavegårds skov, gik sagens rette sammenhæng op for
folk, og de to piger blev sendt på jagt i skoven og fandt resten
af kalken og disken. Pigerne fik 30 kr. i findeløn, og
altersølvet blev istandsat og genindviet i 1892 og står den
dagi dag på alteret ved enhver højmesse.



Døbefonten

Den romanske granitfont er kirkens ældste klenodie og kan
dateres helt tilbage til 12-tallet. Fonten, der er typisk
for egnen, har en arkadeprydet kumme, der er anbragt på
en såkaldt kapitælformet fod med et mandshoved i hvert
af de fire hjørner. De er formodentlig symbol på de fire
paradisfloder eller de fire evangelister. Fonten var tidligere
opstillet ned mod vestenden af kirken og hævet over
gulvet.

Først ved renoveringen i 1998-99 fik døbefonden sin
iøjnefaldende placering centralt i koret foran
alterskranken.

Kirkens forholdsvis nye dåbsfad blev i 1945 erstattet med
et ældre hånddrejet messingfad fra omkring 1625, der
afbilleder spejdernes tilbagekomst fra kanaens land- Da
mange imidlertid fandt, at dette fad med sin
ornamenterede stil brød med det enkle udtryk i Dalby
Kirke, byttede man i 1999 rundt på fadene igen, så det
oprindelige, men altså nyere fad, blev lagt på igen.















Korbue krucifikset
Trækrucifikset er fra omkring år 1500.

Trækkene i figuren, der er udført i naturlige proportioner,
viser hen til den periode, som er kendetegnet ved en ny
legemlig og realistisk opfattelse af jesu menneskeskikkelse
i modsætning til tidligere tiders åndelige og symbolske
karakter.

Krucifikset har først hængt over indgangsdøren og er siden
ophængt til venstre for korbuen.

Det blev grundigt malet og oprenset ved restaureringrn i
begyndelsen af 1971.









Orgelet
L.A. Winstrup havde oprindeligt tænkt sig, at orgelet skulle være
hævet op over sakristiet ved siden af alteret.

Derfor kan man i dag over døren ud til sakristiet se, at der har
været en åbning mellem koret og sakristiets loft, hvor orglet skulle
have stået. I væggen er der også placeret et gelænder, hvor
trappen skulle have gået op til orgelet.
















Men kirken fik først et orgel i 1911 - indtil da klarede man sig med
degnen som forsanger - og det blev placeret, hvor det står i dag.
Orglet er dog siden skiftet ud i både 1971 og 1991.

Det nuværende orgel, et Markussen og søn, har 17 stemmer.

















Prædikestolen

Ved den seneste renovering i 1988 - 99 blev også
prædiekestolen istandsat.

Den er tegnet af L.A. Winstrup selv og fuld af dekorative
finesser, som er inspireret af middelalderens
træskærearbejder.

oprindeligt var der også en lydhimmel over prædikestolen,
men den er siden gået tabt.