Konfirmation i Dalby Kirke indtil år 2031

Med to og tre klasser pr. årgang på Dalby Skole falder der af gode grunde mange spørgsmål til
konfirmationerne frem i tiden. Som Storm P sagde, kan det være svært at spå, især om fremtiden. Men
for at familierne kan have mulighed for at planlægge, præsenterer Dalby Kirke her den nuværende
praksis. Ydre omstændigheder kan uundgåeligt forårsage ændringer, men Dalby Kirke vil gøre meget for
at fastholde de udmeldte datoer.


I Dalby Kirke har konfirmationerne i årtier ligget i Bededags-ferien. Da der kun var én klasse pr. årgang, lå
konfirmationen selve Bededag, altså om fredagen.

To klasser pr. årgang
De seneste år med to klasser er A-klassen blevet konfirmeret på den oprindelige dag, Bededag, altså fredag,
mens B-klassen er blevet konfirmeret søndagen i samme weekend. Den praksis fastholdes, når der er to
klasser.

Tre klasser pr. årgang
Der er imidlertid tre klasser på flere årgange nu på Dalby Skole. Det rykker ikke på weekenden, men så vil
det hedde A-klassen fredag / B-klassen lørdag / C-klassen søndag.
I skemaet kan du finde konfirmationsdatoerne de enkelte år.
Bemærk: Der er konfirmation i 8. klasse i Kolding Kommune.



Spørgsmål til de kommende års konfirmationer?
Kontakt sognepræst Jens Christian Bach Iversen på 75 50 23 27 / jcbi@km.dk

Konfirmation – hvad er det?
Konfirmanderne forbereder sig på konfirmationsgudstjenesten i omtrent otte måneder, fra august frem til bededag. - Men hvad er konfirmation egentlig?
Konfirmation betyder „stadfæstelse“ eller „bekræftelse“ og fik høj status i den tidlige katolske kirke, hvor børn mellem 6 og 12 år blev konfirmeret. Luther var derimod ikke begejstret for konfirmationen, men da han på én af sine visitatsrejser opdagede, at folks uvidenhed om kristendom populært sagt var nærmest uden huller, kunne han godt se, at konfirmationen som en overhøring i den kristne tros indhold nok ikke var allerværst.

Konfirmation og omvendelse
Siden kom pietismen til, hvor man anså konfirmationen som et nødvendigt supplement til barnedåben. Ved barnedåben har en anden svaret på barnets vegne, men ved konfirmationen får barnet lejlighed til selv at svare. Denne pietistiske forståelse af konfirmation har hængt ved lige siden.
Dengang blev børnene undervist hos præsten to gange om ugen i mindst tre måneder, og præsten skulle, som det hed, ”nu og da tage et og andet Barn for sig og spørge det om sin Sjæls Tilstand”. Det hele sigtede nemlig mod barnets personlige omvendelse.

Voksende skepsis
I slutningen af 1800-tallet var der en voksende skepsis over for denne forståelse af konfirmationen. Søren Kierkegaard gjorde i slutningen af sit forfatterskab tykt grin med konfirmationen, men i 1846 havde han dog stadig en rest af ærbødighed tilbage for den. I anledning af sin niece, Henriette Lunds, konfirmation skrev han et lykønskningsbrev til hende:

”Paa Confirmationens hellige Dag er det jo Gud selv,
der er tilstæde for at bringe Gaven: Pagtens Bekræftelse.”

Altså, siger Kierkegaard, er det Gud, der bekræfter, hvad han sagde, da barnet blev døbt, og ikke barnet, der bekræfter noget.

Det er ikke noget, man selv gør!
Det ligger for øvrigt også i sproget: ”Man bliver konfirmeret” - eller: ”Man skal konfirmeres”! Det er noget, som sker med én, - ikke noget, man selv gør.
Biskop Søren Lodberg Hvas, Aalborg, skriver i en vejledning for konfirmationsforberedelse, at konfirmationen er en fest for dåben. I konfirmationen bekræftes, hvad der blev sagt til os i dåben: At vi er elsket af Gud.
Johs. Møllehave skriver det samme. Det, som blev sagt ved dåben, gentages ved konfirmationen. Mennesket har en uendelig værdi i Guds øjne, og for mennesket gælder det håb, at ensomheden, kulden og døden – det, som truer fællesskabet, glæden og livet – er ikke det stærkeste.

Dette blev sagt ved dåben, og ved konfirmationen bliver det gentaget: ”Det håb gælder for dig!”